Skip to main content

Kacheringsfolie

Vi tilbyder salg af kacheringsfilm til alle gængse typer offsettryk samt digital print.

Kacheringsfilmen fås i bl.a. blank, mat og soft touch.

Vi arbejder dagligt med disse kacheringsfilm, og kan stå ind for produkternes kvalitet.
Vi har eget lager og kan derfor ekspedere din bestilling hurtigt. Det er ligeledes muligt at sende prøver inden bestilling.
For yderlige info eller bestilling så kontakt os.

Pakning

Vi har stor erfaring i, at håndtere alle former for pakkeopgaver. Ydermere laver vi også alt indenfor manuelt arbejde bl.a isætning af olietring, limning isætning af elastik m.m.

Vi kan krympefoliere emner op til 50×60 cm.

Vi håndterer og pakker din opgave, så du kan være sikker på, at din modtager får sin pakke til tiden.

Laminering

Laminering er en proces, hvor man pålægger en film på begge sider af et medie under varme og tryk. Dette gør mediet modstandsdygtigt over for vand, fugt, snavs osv. Filmen fås mat eller blank. En mat laminering giver ikke genskin og er derfor velegnet til medier, som indeholder skrift og skal læses som f.eks. menukort, dækkeservietter, vinkort m.v.

Udover selve lamineringen skal man overveje, hvorvidt lamineringen skal gå ud over kanten på mediet eller skæres til kant.
Den førstnævnte med lamineringskant indkapsler papiret, så mediet bliver helt vandtæt. Dette er den mest optimale løsning, hvis mediet skal anvendes udendørs.
Den anden mulighed hvor der skæres til kant, kræver at mediet bliver trykt i overstørrelse og skæres til efter laminering.
Derudover kan der rundes hjørner og bores huller i alle lamineringer.

Fåes i 3 tykkelser:

  • 75 mic. Velegnet til instruktioner, skilleblade, plakater m.v.

  • 125 mic. Den mest anvendte film og anbefales til udstillingsmaterialer, dækkeservietter, prisskilte m.m.

  • 250 mic. Den kraftigste film, der vælges hvis man ønsker en meget stor stivhed i det færdige produkt og kan med fordel anvendes til telefontavler, dørskilte, skriveunderlag, visitkort m.m.

Opklæbning

På vores automatiske opklæber kan vi håndtere formater op til 110×160 cm.

Vi laver alt fra hængeskilte til displays og kreative emballageløsninger.

Vi påklæber på en række medier op til 10 mm tykkelse.

Opklæberen er også i stand til at sammenklæbe trykark fra ca 300 g m2.

Kombineret med vores kunnen indenfor buk og stans er det næsten kun fantasien, som sætter grænser.

Sidelim

Sidelim bliver ofte brugt som lukning af sleeves og emballage. En kreativ løsning kunne dog være at forsøge at implementere det i et katalog med en lille lomme til eksempeltvis visitkort.

Vi sidelimer alle former for mavebælter og æsker i 1,2 og 3 pkt.

Spørg for mulighederne.

Ved tilbudsgivning er det nødvendigt med en PDF af stansen på emnet for at kunne give en pris.

Bloklim

Vi bloklimer blokke, kalendere m.m.

Bloklim giver en limet ryg på din tryksag, som gør det nemt at lave afrivning, men kan også fungere som en alternativ hæftning.

Er du i tvivl om mulighederne, eller har brug for inspiration så tag endelig kontakt til os.

Digitalskæring

Vores digitalestyrede bord kan skære og fræse i en lang række materialer, herunder også træ, akryl, re-board samt aluminium. Der kan også udskæres skum til, at lægge i æsker for at fiksere løse emner.
Anskaffelsen af denne maskine betyder blandt andet, at der kan spares en stanseform og skæres i såvel store, som små oplag. Der kan også fremstilles en enkelt prøve/dummy inden den endelige produktion. Derved er der mulighed for at sende et foto af et fuldt færdigt produkt eller få det med i hånden til eventuel godkendelse andetsteds.
Aktuelle produkter at anvende maskinen til netop nu er naturligvis jule- og kampagneartikler, småmøbler, dekorationsmaterialer samt messestande.

Faner / optagning

Vi har maskiner til fanestans, optagning og huller.

Faner giver dig mulighed for at opdele dit indhold. Faner benyttes ofte til kalendere, men der står bestemt intet i vejen for at tænke kreativt i forhold til kataloger, notesbøger, årsrappoter m.m.

Mulighederne er mange, så spørg.

Bagstøtte / ophæng

Vi har bagstøtter i forskellige designs og i forskellige størrelser.

I vores pakkeri monterer vi bagstøtter og laver færdiggørelse af diverse skilte/displays.

Udover bagstøtter kan vi også tilbyde ophæng til skilte. Disse kan naturligvis fåes i forskellige længder og udformninger.

Hulle / nitte

Nitte er lukket i midten, hvorimod en olietring er åben.

Begge typer kan bruges til mange spændende samleløsninger.

Derudover udfører vi også forkskellige typer ophæng.